Uhhh

Hvad sker der for sommeren, blev der spurgt!

Jeg kræver snart sol. Man kan da ikke byde så godt et menneske som jeg, at skulle sidde og fryse på kontoret en junidag! Jeg gider simpelthen ikke finde mig i det. Når jeg finder hende Sommer, så losser jeg hende over skinnebenet!

P.S - Gæt hvem der, på trods af billetnets amatøragtige farce af et firma, skal ind og se landsholdet skampule svensken i oktober. Gættede du på min far!?! Så gættede du forkert. Hold fast, du er en dårlig gætter!

P.P.S - Jeg tror jeg har spist omkring en mulliard kirsebær de sidste 14 dage. Hvis man kunne drikke de små, labre slubberter, så gjorde jeg også det!

Jeg ved af personlig erfaring, at folk er nogle små svin der tænker med underlivet!

Det står ikke til diskussion, og de mange florerende kønssygdomme og den tydelige stigning i ansøgninger til programmet “De unge mødre” stadfæster mit argument!

Jeg har ret og derfor kan vi lige så godt give folk et sted at få afløb for deres lummerheder, så vi ikke skal trækkes med flere sager om frustrerede ægtemænd der går til glædespiger og utro kællinger der svinger med hud-persiennerne nede på Barbarellah fredag nat!

Betragt mig blot som en moralens vogter og de undertryktes forsvarer, men da vi ikke kan have for mange af ovenstående scenarier til at udspille sig, så opfordrer jeg folk til at komme af med deres perfide lummerheder i nedenstående kommentator-spor. Jeps, jeg er så storsindet at lægge spalteplads, hvis i forstår sådan en lille en, til at i kan komme af med alt jeres ulækre snask og dernæst komme ud og leve et lykkeligt liv!

Sæt i gang, røvbananer!

Prøv at kigge ud af dit vindue!

Nemlig, du. Solen skinner og det synes jeg du skal bruge 30 sekunder på at sætte pris på.

Er du færdig!?!

Godt så. Så kan vi komme videre med hele ideen med denne blog. Nemlig at sætte mig i fokus. Vil du gerne høre lidt om mig og hvad jeg får tiden til at gå med? Hva, røvbanan!

Jamen, så skal du da også få lov. Som nogle af jer vil være bekendt med, så spiller jeg en del musik. Faktisk har jeg det seneste lange stykke tid kun spiller cover-musik, hvilket vil sige, at rockbandet og jeg rejser rundt over det ganske land og spiller andres kendte numre for danseglade, drikkelystne folk. De andre i bandet er en kende mere seriøse med deres musik, hvilket også bevirker at trommeslageren går på konservatoriet og guitaristen lever af at spille musik i forskellige konstellationer. Han, altså guitaristen, har tit spurgt mig, om ikke vi skulle lave noget sammen. Noget original-musik og jeg har hver gang takket pænt nej, med den begrundelse, at jeg ikke rigtigt brændte for det.

Ydermere følte jeg heller ikke, jeg som sådan havde noget på hjerte som ikke så udmærket blev fortalt af andre dygtige musikere. Men af en eller anden grund er vi alligevel endt op med at sidde og nørde med noget af vores eget. Og til min store overraskelse finder jeg enorm inspiration i at sidde med ham og skrive selvkomponerede ting.

Vi har ikke fuldstændigt fastlagt stilen og rammerne for musikken, men vi er blevet enige om, at vi blot skriver efter hvad der føles godt i mavsen og så må resten følge med, såfremt det skal være på den måde. Dette har så også bevirket, at det første nummer vi har fået poleret nogenlunde i stand handler om tøser i korte nederdele. Men jeg kan fortælle jer, at det føltes rigtigt i mavsen, så jeg vil ikke høre noget brok!

Som sagt sidder vi i en skrivefase lige nu, med en del numre på tegnebrættet og vi er i skrivende stund kun mig og ham omkring projektet. Meningen er, at finde en bassist og en trommeslager på et tidspunkt, men indtil videre klarer vi os ved, at guitaristen spiller bas på tingene og ellers så sampler vi trommerne direkte i det herlige pro-tools, hjemme i guitaristens lille lejlighed! Det gør så også, at trommerne ikke lyder verdensklasse, men de kan bruges og det er det vigtigste lige nu.

Puha for en lang smøre, blot for at fortælle jer, at skulle i få lysten til at drible ind og høre lidt af det vi sidder og laver lige nu, så kan i gøre det her!

Hold jer for øje, at der er tale om en rå udgave af et nummer, indspillet med samplede trommer og på ingen måde fuldt ud færdigt endnu - Så når det på et tidspunkt skal med i studiet, så kommer det til at lyde en del mere rock og rul-agtigt og helstøbt. Men der var grundskitsen!

Ovenstående er også grunden til, at jeg forsømmer den her blog lidt for tiden - Men nu da i er blevet indviet, så forventer jeg hep og ingen brok. Er det forstået, røvbananer!

Må i få en fantastisk onsdag!

Har vi brug for de små, stille slubberter!?!

Ja, her har i mig så tilbage.

Faktisk burde i drage et lettelsens suk, for jeg havde besluttet mig for, at det dersens blog-noget fra nu af kunne rende mig i nummi!

Egentlig ikke så meget fordi jeg var kørt træt i det, da der jo stadig er masser af ting der trænger til at blive revset og ingen gør det bedre end jeg. Men mere fordi, at bloggen ikke ville lukke mig ind. Ja, hvad giver i mig. Den bedste blog på hele Urbans side og så vil møgdyret ikke lukke mig ind!

Det viste sig så, at man åbenbart er blevet allergisk overfor store bogstaver, hvorfor de nu er bandlyste i forhold til navnet, når man logger ind. En stor tak skal forresten lyde til en fandens krævende kælling, som gjorde mig opmærksom på dette! En lidt mindre stor tak skal lyde til Urban, for aldrig nogensinde at svare på den mail jeg sendte afsted!

Jeg er ganske sikker på, at der vil sidde et par stykker derude, som ikke rigtigt har fået sovet mens jeg har været væk. Nu kan i ånde lettet op og nyde, at jeg er tilbage, klar til at fortælle folk hvorledes de bør se verden - Og der er godt nok mange steder hvor man kan tage fat!

Der er dog ikke tid til at tage fat på dette lige nu, da der er noget arbejde som de mener jeg burde lave. Så det vil jeg gøre, altimens jeg da lige kort kan konstatere, at der er et par ting som er forbudte fra nu af.

Disse ting er som følger:

Nej, du må ikke sidde og kloge dig på § 228 i straffeloven, såfremt du har tænkt dig at argumentere for, at rufferi ikke er ulovligt i vore dage, da almindeligt knalderi ikke er at betegne som “kønslig usædelighed”. Læs § 228, stk. 1, nr. 3 og flet så derefter næbbet ved middagsbordet hos din ulidelige vennekreds. Du imponerer ikke trunten du har slæbt med, da hun alligevel stod af første gang i brugte ord på mere end tre stavelser og i stedet begyndte at overveje, om ikke det var tid til at pudse solbrillerne i hendes grå Everlast joggingbukser og skynde sig at smide dem på det afblegede hovede, da solen jo næsten var på vej frem!

Nej, du må ikke fortælle mig, hvorledes jeg skal løse en given opgave anderledes, hvis dit vægtigste argument i den henseende er din anciennitet og ikke faktisk viden omkring bedre mulighed for at løse opgaven!

Nej, du må ikke bestille en charterferie til Mallorca med kæresten, som inkluderer helpension og udflugter, med mindre du er over 40 år gammel og har givet op omkring det liv der!

Stop så med det!

P.S - Hvor kan man egentlig tage hen på Mallorca. Der er jo ingen steder!

Min cykel er punkteret.

Ydermere har den besluttet sig for, at det der med at punktere på ét dæk er for damecykler. Så han er punkteret på begge dæk.

Det fik mig til at gribe fat i den cykelreparatør som for ganske kort tid siden satte nye dæk og slanger på vidunderet. Punkterfrie, jaja. Der var ingen smalle steder og jeg betalte det tredobbelte af hvad normale dæk og slanger koster mod lovning på, at jeg kunne tage min cykel på nakken og flyve til Afghanistan, finde det mest minerede sted og hoppe på cyklen tværs igennem det. Måske et par ben fattigere, men med dæk der blot ville ryste støvet af sig og gøre klar til nye udfordringer!

Nu er jeg ikke ekspert i cykler, men jeg skulle mene, at sådan nogle punkterfrie slamberter kunne holde mere end to dage - Når nu jeg netop ikke har kørt Kbh tynd for at finde alle de glasskår der måtte være spredt udover asfalten. Dette synspunkt indviede jeg cykelsmeden i, for så blot tørt at få konstateret for mig, at det ganske givet måtte betyde, at jeg havde kørt min cykel forkert!

Nåååh ja - Det er da der den ligger begravet. Jeg mindes svagt noget med, at jeg forlod din biks, mens du råbte efter mig, at jeg ikke måtte lime mine hænder fast til dækkene, vende cyklen om og så ellers hoppe på sadlen, stående på stellet, ind på jobbet hver dag.

Skriv det lige ned til mig, så jeg ikke glemmer det, når jeg i morgen igen entrer din biks og betaler dig for at udføre et fabelagtigt stykke arbejde!

Kørt min cykel forkert. Må jeg være fri! Her sidder man og er snart færdig med en længerevarende, akademisk uddannelse og så fortæller den storsvedende, olieindsmurte herlighed mig, at jeg ikke magter at køre på cykel!

Nu vil jeg gå mig en tur og se om jeg mon kan finde ud af at bruge mine ben!

P.S - Lidt godt er der kommet ud af det dersens uddannelses-noget. I hvert fald så kan jeg afsløre, at hvis man vifter lidt med købeloven og diverse andre forbrugerretlige hjælpemidler så slipper man for at betale for reparation!

P.P.S - Jeg håber du punkterer på din cykel i morgen! Bare for at rette op på karma-balancen!

Jeg betragter mig selv som et godt menneske.

Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at jeg er ret godt tilfreds med måden Gud har bygget mig på. Jeg besidder empati, omsorgsfølelse og en masse andet herligt hurlumhejs.

 Men det ændrer ikke på det faktum, at jeg får lyst til at proppe store ting op i møllen på de folk hos Folkekirkens Nødhjælp, subsidiært det tilknyttede reklamebureau, som har fundet på deres seneste hvervekampagne for indsamlere. Jeg går ud fra, at de fleste vil have set denne herlige lille film, men i al sin enkelthed går den blot ud på, at en eller anden person står og er træls og skyder undskyldninger ud til højre og venstre - Hvorefter speakeren kommer ind og i et dystert toneleje konstaterer: “Hvad skal du lave, mens verden sulter?” - Og det skal jeg da gerne svare på. Jeg skal leve mit liv!

Jeg ved godt, at det gør mig til et ret dårligt menneske, at jeg lige præcis på søndag skal ind på jobbet, grundet de mange deadlines for tiden - Men jeg har svært ved at se, hvorledes det skulle hjælpe de små, sultende stakler i Afrika, at alle smed hvad de havde i hænderne sølle 4 timer om året, og insisterede på, at al dårligdom i verden nu skulle afskaffes. Gerne ved en folkeafstemning nede i Sudan, så vi rigtigt kunne føle os som fantastiske individer, der ene og alene reddede verden.

Jeg skal med det samme slå fast, at jeg intet har imod kampagner til fordel for oplysning om de mange steder i verden hvor der er brug for hjælp. Jeg har heller intet imod, at organisationer påpeger, at de mangler hænder i forhold til indsamlinger og andet arbejde. Der hvor kæden hopper af for mig, er når en organisation som Folkekirkens Nødhjælp begynder at benytte sig af disse her ligegyldige one-liners, som jo netop fjerner fokus fra det faktum, at folk rundt omkring i verden lider, og centrerer selvsamme fokus omkring danskerens dårlige samvittighed. Man kan næsten fornemme, hvorledes de har siddet og tænkt - “Denne her film får virkeligt danskerne til at tænke, at de ikke burde være så kede af faldende friværdi, faldende aktier osv. for de har jo mad”.

Bingo, røvbanan. Vi har mad - Og i den ideelle verden, så ville folk som os, der er så heldige at være bosiddende i Danmark, naturligt besidde det overskud der skulle til, for at gøre en indsats. Men det er ikke jeres opgave, at fremprovokere en reaktion, hvis midlet til at gøre dette bevirker, at den sag der arbejdes for bliver sekundær. Denne her kampagne som kører lige nu, er vel slet og ret det herlige tv-apparats svar på facerne i Fiolstræde.

“Vil du gerne have, at små børn lemlæstes, voldtages og aldrig får lov at smage kage” spørger de, bedst som man går og nyder en smule solskin i februar.

Jah, nu du siger det, Hr. Facer. Så synes jeg slet ikke der er nok dårligdom i verden - Kom, skal vi ikke sammen gå over og sparke til ham i flyverdragten og rette lidt op på den alt for sporadiske børnemishandling!?!

Det taler ned til mit, og alle andres, intellekt, når organisationer benytter sig af denne slags metoder. Den eneste måde man kunne have angrebet dette værre på, var hvis man havde valgt den modsatte vej.

“Hvad skal du på søndag!?! Skal du sidde hjemme i sofaen og se bold - Eller skal du, ene mand, redde verden. Valget er dit. Hvis du går ud og samler ind 4 timer på søndag, så garanterer vi, at du får mejslet dit navn i sten, så eftertiden kan beskue den ene dag på året, hvor du gjorde en lillebitte indsats. Godt nok for din egen selvfedheds skyld - Men det skriver vi med småt”.

Jeg brækker mig, blev der sagt. Netop fordi, at de folk de rent faktisk får med på vognen qua denne kampagne, kommer til at købe sig en form for aflad. Det bliver sådan en ventil, hvor man lige kan lukke lidt dårlig samvittighed ud. Og det eneste det så bevirker er, at de har folk rendende rundt, som hver gang de bliver spurgt om de kan undvære en 20′er til en hjemløs, hundrede kroner til julemærkehjemmene eller 200 kr. til arbejdet for en brønd i en landsby i Uganda blot vil tænke - Ej, det behøver jeg ikke, for jeg gjorde jo noget lige der, den dag i februar. Så nu har jeg mit på det tørre. I stedet for at tale til folks fællesskabsfølelse - Så taler man til det allermest selvcentrerede i folk. Måske jeg ikke har forstået en skid, men hvis man arbejder for en bedre verden, så ville jeg umiddelbart mene, at det ville være mere formålstjenstligt at få folk med grundet deres lyst og overskud og ikke grundet deres dårlige samvittighed.

For mig at se, så er denne reklamefilm en falliterklæring, såfremt man stadig naivt, som jeg, tror på det gode i folk. Den står for mig som et monument over den tankegang der fastslår, at folk ikke gør noget fordi de gerne vil hjælpe andre, men kun gør noget, hvis de bliver gjort opmærksomme på, at de altså burde.

Sikken dog en opløftende tanke, denne tirsdag!

P.S - Solen skinner udenfor og hvor er det dog fantastisk. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg elsker solskin. Især dage som i dag, hvor solen skinner nok til, at man kan mærke varmen mens man går i den frostklare luft. Det er det bedste jeg ved.

Men hvorfor er det nu, at folk omkring en, ser denne dag som den perfekte mulighed for, at få luftet solbrillerne. Det er garanteret de selvsamme folk, som også har solbrillerne på når det er gråvejr - Og der blot ligner idioter.

Endelig er solen kommet - Så skal den skisme da ikke lukkes ude. Nej, i ser ikke fancy og smarte ud. Få de solbriller af og nyd et skud naturligt livsglæde. Gem solbrillerne til det bliver sommer, eller når i skal ud for at køre bil og risikerer at køre galt med mindre i har dem på. Det andet er spild af god sol - Og lur mig, om ikke disse trunter iført store solbriller, grå everlast joggingbukser og en lille grim hund i lyserød snor ikke er de samme, som har siddet hele vinteren hjemme på det 8 kvm store kollegie-værelse og pevet over vinterdepressioner og dumme mænd, altimens de brugte omtrent 5800 kroner på at have lyslampen bragende ud i lokalet - Fordi det jo er sundt, som de siger inde i fjerneren!

Brug  strømpengene på børn i Afrika og få de briller af!

Ja, jeg ved godt, at det er unfair at frarøve jer visdomsordene fra min spæde hånd, når nu i efterhånden har vænnet jer til, at jeg er den største kilde til oplysning og lykke i jeres liv!

Men inde på jobbet siger de til mig, at jeg skal være voksen og moden, samt tage ansvar og sådan. Så det gør jeg så - Hvilket de sidste par uger har resulteret i timetal over de 60 pr. uge. Men hvad gør det, når blot man er voksen!

Lige så snart disse deadlines er overstået så er jeg ganske overbevist om, at jeg vender stærkt tilbage - Måske endda i en ny og forbedret udgave. Det er nu heller ikke fordi jeg slet ikke oplever noget, men lige nu er det blot arbejdsrelateret.

Som for eksempel da kollega på kontoret igår satte sig ned og begyndte at græde midt i det hele for så at blive sendt hjem. Det der stress der er vist slet ikke så sjovt som de ellers prøver at få det til at lyde!

Nu vil jeg hente mig en kop kaffe og jobbe videre - Og jeg forventer selvfølgelig, at i tilkendegiver hvor beærede i er over, at jeg tager mig tid til at underholde jer midt i min travlhed!

P.S - Når jeg er færdig med at arbejde så meget her, så skal der edermugme samles mos ind - Og ses bold i fjerneren og spises is! Jaja, vi er nogle der formår at sætte pris på de små ting her i livet!

Jeg var lige nede og trække noget frisk luft på jobbet i dag!

Bedst som jeg står og slubrer lidt i min kop kaffe og nyder et par solstråler kommer der to ældre damer ud. Ældre er måske en let underdrivelse, da disse damer uden tvivl har overlevet et par verdenskrige og deslige!

Jeg er jo selvfølgelig ikke lyttertypen, men jeg gætter på, at alderen har sat sine spor på høretøjet, hvorfor damerne næsten råber til hinanden. Snakken går på, at de i hvert fald ikke gider vente på den 3. olding, som endnu ikke er ankommet. Hun har åbenbart fået opereret en ny hofte ind og dette bevirker, at hun nu går meget langsomt. Vi ved jo alle, at det der med at komme ned i Illum og slubre kaffe og æde blød flødekage er et spørgsmål om at komme først, så man får de gode pladser. Så damerne skrider bare. Efter lidt tid kommer hende med hoften ned, ser de to andre på vej væk og råber efter dem , at de skal vente, hvilket blot får spurtdamerne til at kigge sig over skulderen og så sætte farten op!

 Jaja, man bliver åbenbart aldrig for gammel til, at være en idiot!

P.S - Jeg overvejede at invitere den efterladte op på en kop kaffe på jobbet, men hun kiggede på mig som om, at hun ikke brød sig helt om mig. Så jeg undlod!

P.P.S - I dag kørte jeg med en buschauffør som åbenbart følte, at verden var en stor lort, kun lavet for at pisse ham af. Så jeg har siddet i et stort gult monstrum i dag og dyttet af ALLE andre trafikanter. Jeg er ved at blive helt glad for det dersens bus der!

Min cykel er gået i stykker for Gud ved hvilken gang. Alene det faktum berettiger mig vel til at spy om mig med alskens grimme gloser, men det er faktisk ikke engang grunden til min harme.

Man kan vel nærmere tale om en følgevirkning. Fordi min cykel er i stykker og jeg endnu ikke har gjort op med mig selv om der skal spenderes penge på at fikse den eller om der blot skal investeres i en ny, hvilket bevirker, at jeg er i en mellemperiode. En mellemperiode der så indebærer, at jeg tager bussen ind på jobbet hver dag!

Det er der som sådan ikke noget odiøst i, hvis ikke det var fordi, at bussen er verdens måske nok mest latterlige opfindelse. Eller det vil sige, bussen er ikke, men mennesker, der benytter sig af dette store gule lokum, er!

Jeg har ikke rigtigt knækket koden endnu, men det undrer mig, at mennesker der kører i bus hver og en er irriterende, grimme og lugter spøjst, undertegnede eksklusiv. Hvad sker der for, at det altid er den mest ildelugtende mand, som skal placere sit korpus på sædet ved siden af en, altimens han har en konkurrence kørende med sig selv om, hvor meget af ens lår han kan befamle i processen. For slet ikke at snakke om de mennesker, som sidder på yderste sæde med en tom plads ved siden af sig, altimens 46 andre står op, inklusiv gamle rynkedværge og små børn!

Når jeg tænker over det, så har jeg faktisk ikke set en eneste lækker kælling i bussen i den forgangne uge. Og jeg er sikker på, at hvis der en dag kommer en ind i bussen, så smider hun sig ved siden af mig for dernæst at afsløre, at hun lugter af makrel!

Mon HT eller Movia eller hvad filan de nu engang kalder sig, simpelthen sørger for, at kvinder der dufter rart og ser godt ud bliver verfet væk fra busstoppestedet. Jeg kunne godt have dem mistænkt for det!

Jeg skal på ingen måde lægge skjul på, at jeg ikke er stor tilhænger af bussen. Da slet ikke 5A som er den jeg er nødt til at benytte mig af. Men alt dette kunne man måske se gennem fingre med, såfremt det ikke kostede det samme at køre 10 min med denne herlighed som det gør at brødføde en kenyansk landsby hele januar! Hvem er den blødning forresten også, der mandag besluttede, at det der med, at det koster 20 kr. at køre med bussen er ALT for besværligt for den almene dansker. Næh nej, vi runder da lige op til er herligt rundt tal. 21 kr. tak - Til gengæld får du lugt og gnubberier med helt gratis!

Hvis du kører bus til daglig, så vil jeg råde dig til at stramme op!

P.S - En stor tak skal lyde til den mand som jeg sad ved siden af i morges. Jeg ved ikke noget bedre, end når folk bruger mit lår som deres personlige lille busbord. Smid du bare din avis der - Er jo ikke som om jeg skal bruge det til noget når jeg sidder der og holder vejret!

P.P.S - For lige at holde os indenfor emnet. Hvorfor filan kan man komme gående på vej fra bus til job - Forbi en McDonalds - Og så se folk sidde og spise noget af det junk. Klokken 9 om morgenen. Hvem gør den slags!?!?!

Kunne du ikke se, at man en dag kom forbi og så en af vennerne sidde derinde. Eller hende man lige var begyndt at date. Kan nok være der skulle ryddes op i nogle bekendtskaber, så!