URBANblog

Nemlig, Henning!

29 04 2009

Prøv at kigge ud af dit vindue!

Nemlig, du. Solen skinner og det synes jeg du skal bruge 30 sekunder på at sætte pris på.

Er du færdig!?!

Godt så. Så kan vi komme videre med hele ideen med denne blog. Nemlig at sætte mig i fokus. Vil du gerne høre lidt om mig og hvad jeg får tiden til at gå med? Hva, røvbanan!

Jamen, så skal du da også få lov. Som nogle af jer vil være bekendt med, så spiller jeg en del musik. Faktisk har jeg det seneste lange stykke tid kun spiller cover-musik, hvilket vil sige, at rockbandet og jeg rejser rundt over det ganske land og spiller andres kendte numre for danseglade, drikkelystne folk. De andre i bandet er en kende mere seriøse med deres musik, hvilket også bevirker at trommeslageren går på konservatoriet og guitaristen lever af at spille musik i forskellige konstellationer. Han, altså guitaristen, har tit spurgt mig, om ikke vi skulle lave noget sammen. Noget original-musik og jeg har hver gang takket pænt nej, med den begrundelse, at jeg ikke rigtigt brændte for det.

Ydermere følte jeg heller ikke, jeg som sådan havde noget på hjerte som ikke så udmærket blev fortalt af andre dygtige musikere. Men af en eller anden grund er vi alligevel endt op med at sidde og nørde med noget af vores eget. Og til min store overraskelse finder jeg enorm inspiration i at sidde med ham og skrive selvkomponerede ting.

Vi har ikke fuldstændigt fastlagt stilen og rammerne for musikken, men vi er blevet enige om, at vi blot skriver efter hvad der føles godt i mavsen og så må resten følge med, såfremt det skal være på den måde. Dette har så også bevirket, at det første nummer vi har fået poleret nogenlunde i stand handler om tøser i korte nederdele. Men jeg kan fortælle jer, at det føltes rigtigt i mavsen, så jeg vil ikke høre noget brok!

Som sagt sidder vi i en skrivefase lige nu, med en del numre på tegnebrættet og vi er i skrivende stund kun mig og ham omkring projektet. Meningen er, at finde en bassist og en trommeslager på et tidspunkt, men indtil videre klarer vi os ved, at guitaristen spiller bas på tingene og ellers så sampler vi trommerne direkte i det herlige pro-tools, hjemme i guitaristens lille lejlighed! Det gør så også, at trommerne ikke lyder verdensklasse, men de kan bruges og det er det vigtigste lige nu.

Puha for en lang smøre, blot for at fortælle jer, at skulle i få lysten til at drible ind og høre lidt af det vi sidder og laver lige nu, så kan i gøre det her!

Hold jer for øje, at der er tale om en rå udgave af et nummer, indspillet med samplede trommer og på ingen måde fuldt ud færdigt endnu - Så når det på et tidspunkt skal med i studiet, så kommer det til at lyde en del mere rock og rul-agtigt og helstøbt. Men der var grundskitsen!

Ovenstående er også grunden til, at jeg forsømmer den her blog lidt for tiden - Men nu da i er blevet indviet, så forventer jeg hep og ingen brok. Er det forstået, røvbananer!

Må i få en fantastisk onsdag!



Guldfisk…

27 04 2009

Har vi brug for de små, stille slubberter!?!



Tilbage, røvbananer!

20 04 2009

Ja, her har i mig så tilbage.

Faktisk burde i drage et lettelsens suk, for jeg havde besluttet mig for, at det dersens blog-noget fra nu af kunne rende mig i nummi!

Egentlig ikke så meget fordi jeg var kørt træt i det, da der jo stadig er masser af ting der trænger til at blive revset og ingen gør det bedre end jeg. Men mere fordi, at bloggen ikke ville lukke mig ind. Ja, hvad giver i mig. Den bedste blog på hele Urbans side og så vil møgdyret ikke lukke mig ind!

Det viste sig så, at man åbenbart er blevet allergisk overfor store bogstaver, hvorfor de nu er bandlyste i forhold til navnet, når man logger ind. En stor tak skal forresten lyde til en fandens krævende kælling, som gjorde mig opmærksom på dette! En lidt mindre stor tak skal lyde til Urban, for aldrig nogensinde at svare på den mail jeg sendte afsted!

Jeg er ganske sikker på, at der vil sidde et par stykker derude, som ikke rigtigt har fået sovet mens jeg har været væk. Nu kan i ånde lettet op og nyde, at jeg er tilbage, klar til at fortælle folk hvorledes de bør se verden - Og der er godt nok mange steder hvor man kan tage fat!

Der er dog ikke tid til at tage fat på dette lige nu, da der er noget arbejde som de mener jeg burde lave. Så det vil jeg gøre, altimens jeg da lige kort kan konstatere, at der er et par ting som er forbudte fra nu af.

Disse ting er som følger:

Nej, du må ikke sidde og kloge dig på § 228 i straffeloven, såfremt du har tænkt dig at argumentere for, at rufferi ikke er ulovligt i vore dage, da almindeligt knalderi ikke er at betegne som “kønslig usædelighed”. Læs § 228, stk. 1, nr. 3 og flet så derefter næbbet ved middagsbordet hos din ulidelige vennekreds. Du imponerer ikke trunten du har slæbt med, da hun alligevel stod af første gang i brugte ord på mere end tre stavelser og i stedet begyndte at overveje, om ikke det var tid til at pudse solbrillerne i hendes grå Everlast joggingbukser og skynde sig at smide dem på det afblegede hovede, da solen jo næsten var på vej frem!

Nej, du må ikke fortælle mig, hvorledes jeg skal løse en given opgave anderledes, hvis dit vægtigste argument i den henseende er din anciennitet og ikke faktisk viden omkring bedre mulighed for at løse opgaven!

Nej, du må ikke bestille en charterferie til Mallorca med kæresten, som inkluderer helpension og udflugter, med mindre du er over 40 år gammel og har givet op omkring det liv der!

Stop så med det!

P.S - Hvor kan man egentlig tage hen på Mallorca. Der er jo ingen steder!