Uhhh

Der er mange ting i denne verden, som jeg ikke umiddelbart forstår!

Og da jeg jo har denne her blog, så kan jeg lade det gå udover jer - Fantastisk, ikke sandt!

Jeg forstår for eksempel ikke, på hvilket tidspunkt man inde i en unavngiven fagforening pludselig satte sig for, at overgå Dansk Folkeparti i svulstig retorik og spillen på folks frygt, da man skulle hverve nye medlemmer. Mmm, nu har jeg da lyst til at melde mig ind i den fagforening. Solidaritet, siger du. Jamen, det ses tydeligt!

Noget andet jeg ikke forstår er, at man åbenbart i dagens Danmark ikke nødvendigvis behøver at være hip og med på beatet, for at fortælle andre folk hvorledes de skal være det! Jeg så fjerner igår, da jeg burde have læst og lige pludselig toner chefredaktøren fra mandebladet M frem inde i min stue. Jeg skal ikke sige mig fri for at synes, at mandeblade i det hele taget bare burde lægge sig ned og dø langsomt, da de ikke laver andet end at strømline og ensrette mænd til at tro, at det er enormt fedt at hoppe i de samme par forvaskede jeans som alle de andre de skal mødes med nede på cafeen klokken 10 tirsdag formiddag. For sådan gør RIGTIGE mænd!

Hvorom alting er, så ved jeg ikke helt, om jeg måske synes det er at føre folk bag lyset, når man driver et blad der markedsfører sig på at shine mænd op og hylde pragteksemplarerne af racen - For så at se således ud!

Slutteligt, er det så bare mig, eller er københavnske duer om muligt blevet endnu dummere de seneste par år!?!

Da jeg i sin tid flyttede herover fra det mørke Jylland, så kunne man komme kørende på sin cykel og duerne ville så magte at flytte sig som det nu lige passede ind. Det er de simpelthen holdt op med. Jeg var ved at køre de første 3 duer ned på vejen ind på jobbet i dag - Og jeg er altså ikke begyndt at køre stærkere på min cykel, selvom den dog kører som en drøm efter jeg havde den inde ved min herlige cykelsmed forleden!

Måske er det slet og ret fordi københavnske duer ikke gider mere pjat med integrationsproblemer, Ritt Bjerregård, usolidariske fagforeninger og chefredaktører der ser forkerte ud. Man kan jo næsten ikke bebrejde dem, hvis de har mistet lysten til at leve!

Sådan her ser en due forresten ud, hvis du ikke skulle have stiftet bekendtskab med sådan en sjover!

Nu vil jeg drikke mig en kop kaffe og filosofere mere over alle de fantastiske paradokser denne verden er bygget op omkring!

 P.S - Det er chefredaktøren til venstre på billedet. Man kan jo ikke have damer til at styre sådan et maskulint blad, din ogginok!

Det regner og rusker udenfor. Gud har besluttet sig for, at indhylle os i nederen - På en sådan dag, er der ikke mange ting der virker tillokkende og smilet er lagt fra de flestes mundvige!

Til gengæld, så er det jo heller ikke alle folk, der er lige så positivt indstillede og helt igennem fantastiske mennesker som jeg! Jeg har endnu engang i dag kunnet konstatere, at der skal ufatteligt lidt til at more mig!

På vej på jobbet i formiddags besluttede jeg mig for, at mine dæk godt lige kunne trænge til noget luft. Så på Nørrebrogade smides cyklen på støtteben, for så at finde kompressor-dimsen frem, som de fleste cykelhandlere har hængende udenfor biksen.

Da jeg begynder at pumpe luft i dækkene, så slår det mig, at jeg synes det er helt vildt sjovt at stå der og sprøjte med luft. Jeg kunne slet ikke få mig selv til at stoppe igen - Hvilket resulterede i usandsynligt hårdt pumpede dæk. Jeg siger jer. De første 300 meter kunne jeg mærke hver et lille sandkorn jeg kørte over på cykelstien i møllen!

De næste 300 meter kunne jeg så mærke en underlig rumlen i møllen - Og det var cyklen der genererede den, skal jeg lige hilse at sige. Hele halløjet slutter med, at jeg tænker på hvor underligt min cykel opfører sig, lige i det sekund bagdækket vælger at eksplodere med et højt knald under mig. Vi var åbenbart ikke helt enige om, hvor skægt det reelt set var at pumpe for megen luft i.

Heldigt, at hver anden forretning på Nørrebrogade er en cykelhandler! Man kunne jo lige nyde en kop kaffe mens der kom nyt dæk og slange på!

Nu lører den til gengæld igen som en drøm og lige så snart det holder op med at regne, kaster jeg mig ud på den!

P.S - De sidste ugers skyderier på Nørrebro er ikke gået ubemærket forbi, kan jeg konstatere. Jeg tror aldrig jeg har hørt en pige skrige så højt, som da dækket eksploderede ved siden af hende. Jeg ved ikke hvad hun helt konkret regnede med der skete, men hvis man endelig skal beskytte sig mod skyderier og kugleregn, tror jeg ikke, at den bedste reaktion er, at stå helt fastfrosset og råskrige! Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige det, men jeg tror det ikke!

Fik man måske lige indspillet noget musik!?!

Jeps, man gjorde så. Og nu er tingene også færdig-mixede, så nu er det faktisk blevet helt tåleligt at høre på. Akustiske jobs, here we come. Jeg ville have sagt en stor tak til folk for hjælpen med valg af numre, men eftersom der overhovedet ikke blev hjulpet nok, så vil jeg undlade dette og blot lade jer skamme jer lidt!

Sneen falder i dag og et tydeligt tegn på, at jeg åbenbart ikke er teenager, hverken af sind eller alder, længere er, at jeg seriøst overvejer at ignorere tilbud om bytur for at smide mig på sofaen i aften, mens jeg spiser popcorn og ser film. Kan selvfølgelig godt være, at jeg ændrer mening senere, men lige nu synes jeg, at regnen indbyder til rolig hjemmeaften i uldne sokker!

Måske skulle jeg lige få sendt de sidste mails afsted, så vi kan komme ud og spille musik, musik og atter musik med det her akustiske tjavs!

P.S - Jeg har fundet ud af i dag, at jeg hader åbnede mælkekartoner en lille smule. Måske ikke så meget kartonen, som det faktum at andre har drukket af den mælk før mig. Jeg kan ikke have det, med mindre det er min helt egen karton hjemme i køleren!

P.P.S - Nu har jeg lige lyttet på numrene igen. Det er skisme slet ikke så skidt endda. Man skulle jo næsten tro, at vi kunne finde ud af at spille musik!

Stopping the love

Hey Yah

Jeg har skisme da eksamen om lidt mere end en måned. Den første i rækken af dette sidste semesters lidelser inden speciale-skrivningen!

Men er der nogen der har besværet sig med at minde mig om det!?! Gu’ er der ej. Her gik jeg og troede, at jeg havde voldsomt lang tid at løbe på, hvorfor jeg heller ikke lige har været til en eneste undervisningstime i dette semester endnu - Og nu er det snart for sent!

Det værste er, at jeg ganske givet, hvis jeg kigger tilbage i skriblerierne, kan finde et indlæg der i høj grad svarer til dette, skrevet for ca. et halvt år siden! Nu har jeg så, i et anfald af semi-ansvarlighed, været nede i akademisk boghandel og købe kompendier til op over begge ører. Herren være lovet, for de små blå slubberter og klæbehjerne!

Når jeg bliver stor og mægtig, så bliver eksaminer afskaffet. I hvert fald dem, som de inde på universitetet kræver, at jeg skal deltage i. De må da efterhånden snart vide, at jeg bare er brølegod til alle de udfordringer de smider efter mig og så lade mig være i fred! Juridisk metode er jo for filan da bare juridisk metode. I get it, røvbananer!

Nå, men hvis ikke det var fordi jeg allerede var i gang med at overspringshandle, så kunne tingene jo sagtens nåes med intensiv oplæsning og kompendiums-rytteri. Så det er da egentlig noget skidt, at jeg ikke kan købe kompendier, finde dem frem med en kop kaffe for at kigge i indholdsfortegnelserne uden at skulle overspringshandle! Gad vide hvorfor det er, at Gud har bygget mig sådan her. Skisme da ikke retfærdigt - Og er man måske lydhøre for det inde på Uni!?! Vel er man da ej! Jeg bliver behandlet ligesom alle de andre flittige studerende. Overhovedet ikke rimeligt!

Nu skrider jeg ned og handler. Så går tiden da med det, når nu jeg ikke får læst!

P.S - Jeg har siddet og kigget på snavs på nettet i dag, i ren og skær afmagt over, at skulle lave ting der ikke var udelt lystbetonede! Det gav mig en kortvarig, rar fornemmelse i kroppen, men bagefter følte jeg mig ret beskidt! Skal du have lov til at se smuds også, røvbanan! Så kig her!

P.P.S - Nå, din klammo gris. Hvad troede du, at du fik at se! Puuuha, få tankegangen ud af rendestenen! Spørgsmålet er så, om jeg mon er den eneste, der ikke lige kan forstå, hvorledes man kan kombinere det faktum, at man bor hjemme ved sine forældre i en alder af 27 med krav om at fremtidig kæreste skal “have ambitioner og mål og gerne en god karriere”. Men okay, nogle skal jo have ambitionerne i det forhold!