Uhhh

Så har man været tæt på at stille træskoene! Og er der nogen som helst som bekymrer sig om det. Niksen biksen, du!

Jeg har ligget syg de sidste mange dage, og hvor har i været henne med alle “God bedrings”-kortene. Hva, blev der spurgt! Nå, men man har altså haft mave-influenza. Til de af jer, som ikke ved hvad den slags går ud på, så kan jeg fortælle jer, at det er nogenlunde ligesom rigtig indfluenza. Bare lige med det lille twist, at ens mave er supersyret og meget, meget klam!

Så i kan nok ligesom fornemme, at det på ingen måde har været nogen dans på roser. Var ret heldigt, at man blev allerhårdest ramt af den hersens maveinfluenza omtrent samtidigt som spillejob i Århus var færdigspillet, så man kunne overnatte hos god ven for derefter at blive hentet af mama og puslet lidt om! Når i nu ikke gjorde det. Nogen af jer!!

Men nu er jeg næsten helt rask, og jeg forventer masser af juhuu-kort og flag fordi jeg snart begynder at lade mine visdomsord regne nedover jer igen!

P.S - Jeg er ikke ham der siger, at Gud er en led stodder. For det tror jeg faktisk slet ikke han er. Nogle gange har jeg ham blot mistænkt for at have en virkeligt morbid form for humor. Hvorledes forklarer man ellers, at han udstyrer en mand, som lige har lidt af flere dages MEGET uregerlig mave, med luft i selvsamme mavse hele den første dag han er ved at være nogenlunde rask. Bare sådan lige for at se om jeg nu tør! Hold op, Gud!

P.P.S - Jeg overvejede at kalde indlægget for “Jeg kan lave pølser igen”, men det skånede jeg jer så for!

Der var engang, hvor tiderne var helt anderledes! Engang, hvor det dersens evig kærlighed, det fandtes. Jeg har været stor fortaler for de gamle dage, af hvilke mine bedsteforældre for eksempel er et produkt. De har i dag været gift i 55 år og det er jo, efter nutidens standarder, meget godt klaret!

 Men spørgsmålet er så, hvilke spilleregler de har opereret efter. Og jeg håber da egentlig inderligt, at min bedstemor ikke læste, og læser, Hjemmet!

Sådan, Hjemmet. Sådan skal den roulade skisme skæres!

 P.S - Jeg kan, oppefra mit soveværelses-vindue glo direkte ned i børnehavens gård. Dette bevirker, at jeg, når jeg har været i bad lige kan stå og klæde mig på og følge med i hvorledes børn leger i dag - Og vil i tænke jer. Den leg der hedder “Alle mine kyllinger kom hjem” er godt nok ikke død endnu. Ikke engang adskillige år med computere, store fladskærme på børneværelserne og alskens muligheder har slået den leg ihjel!

P.P.S - Jeg heppede på ham i den mørkeblå jakke med det lyse hår. Han var dælme en lille sprinter!

Hvad sker der lige for folk i min omgangskreds!

Som om, at alle åbenbart skal spytte baby’er ud på stribe i disse dage. Hvornår blev det lige sådan, at mojitos, dansen-med-bukserne-nede-om-anklerne, spontanitet og babser nu pludseligt trumfedes af vælling, sofasovning til prøvebillede, trampolin i idyllisk have og mælkefyldte babser!?!

 For det er da et memo jeg ikke har fået! Er ikke tilfreds og bare for at markere min utilfredshed, så tror jeg, at jeg tager ud og drikker mig uhæmmet i hegnet i dag!

På den anden side, så gider jeg jo heller ikke være ham den eneste, der krampagtigt holder fast i dengang hvor man var ung og vild. Gider da ikke være ham, der tropper op til barnedåben i pastelfarvet skjorte og er utidig! Det gider jeg da slet ikke - Så hvis det skal være på den måde, så kan jeg da også bare fise ud og få mig et barn. Det kan jeg da bare gøre, hvis det er!

P.S - Der skal ikke lyde et ondt ord om trampoliner i haven. Men når man nu alligevel investerer i dem, så køb da nogle i ordentlig størrelse. Det er jo ikke sjovt, med sådan nogle mini-trampoliner som man ikke kan hoppe ordentligt igennem på!

P.P.S - Gæt hvem der lige så den allerførste, seriøse kæreste på facebook - Med unge og det hele. Dodged a bullet, blev der sagt!

Og alt muligt andet grimt!

Hvem skal man bestikke for at få lidt mere selvdisciplin!?!

Blev der spurgt!

Kom ind i kampen Gud, og byg mig ordentligt fra starten af, så jeg ikke skal ændre på diverse fejl i mig undervejs! Jeg vil bare bygges perfekt fra starten af, så jeg ikke skal alt muligt selvudvikling og andet gejl. Og jeg er jo ikke den eneste - Andre mennesker er også totalt dårligt bygget. Faktisk er de værre bygget end jeg! MEGET værre!

Solen skinner!

P.S - Jeg var lige ved at skrive noget grimt om Gud, men jeg gjorde det ikke. Man skal jo ikke lege med ilden.

P.P.S - Er fisme ikke ham der gider tisse i sengen, mand. Du kan da bare selv sige noget grimt til Gud, hvis det er sådan, at du er så hård! Kom så tøsetøs! Sig så noget grimt, hvis du tør!

Nu er jeg snart ved at være træt af politiet!

“Jamen, har den herlige Muffin da været i karambolage med etaten?” spørger du så måske dig selv. Men niksen biksen, Karen Blixen.

Jeg arbejder bare meget for tiden, og er derfor nødsaget til at holde mig orienteret omkring hvad der foregår rundt omkring i verden og DK via nettet. Og med de sidste dages mange skyderier, granatkasterier og generelle hærgen, så kan man jo ikke undgå at få læst sig en del nyheder omkring dette.

Hvis jeg så en gang mere skal læse “Der er intet, der på nuværende tidspunkt tyder på, at der er en sammenhæng”, som afslutning på en artikel der omhandler skud mod rockerborge, pizza-steder og deslige, så smadrer jeg et eller andet!

Så flet dog fjabben, Politimester Munkering. Selvfølgelig er der en sammenhæng. Også selvom en eller anden RUC-uddannet kommunikations-dims har fortalt dig, at det er klogt at snakke tingene ned for ikke at skræmme Fru Hansen!

KNYT, eller sig sandheden!

Jeg er flere gange, i løbet af min tid i Kbh som eksil-jyde, blevet spurgt, hvorfor jeg overhovedet valgte Kbh, når nu jeg bare kunne være strøget til Århus og læse der.

Et entydigt svar har jeg aldrig været i stand til at give, men det har altid været noget med, at jeg jo i sin tid var på højskole på Sjælland og mødte en masse skægge mennesker - Og så havde jeg fra pålidelige kilder fået fortalt, at jura-studiet i Kbh var en del mere inspirerende end Århus. Hvorvidt sidstnævnte passer skal jeg ikke udtale mig, da jeg kun har prøvet københavner-tingen, men jeg priser mig da lykkelig for, at jeg ikke blev tvunget ud i skatteret, som de åbenbart gør på kandidaten på AU.

Hvorom alting er, så oplevede jeg noget i lørdags. Guitaristen fra bandet og jeg havde sat en kaffe-aftale i stand lørdag aften. Min krop var gennemsyret af tømmermænd fra gårsdagens eskapader, så kaffe lød som en super ide!

Vi besluttede os for, at ramme Nørrebrogade og så blot derfra finde en cafe vi begge synes så passende ud. Som sagt så gjort. Da vi så er ved cafe Castro på ydre Nørrebro kigger vi begge på hinanden. For midt i larmen fra biler, mennesker på gaden og cafe-liv fyldes aftenen lige pludselig af swing-musik. Ikke voldsomt højt, men niveaumæssigt, så man bliver en kende nysgerrig. Vi kigger os omkring og finder ud af, at musikken kommer fra den store åbne plads overfor cafeen. Stille lusker vi derover for at se hvad det mon kan være. Og da vi kommer derover mødes vi af det mest sælsomme syn. Et swingende band klædt i smoking og galla samt 20-30 dansende unge mennesker klædt i tøj som taget ud af en gangsterfilm! Der løber en gut rundt og tager en masse billeder og guitaristen og jeg overvejer om det mon er en privat fest af en eller anden art. Dette finder vi dog underligt - Hvorfor holde en privat fest det mest offentlige af alle steder, så vi griber fat i en gut med skæg og kasket. Han viser sig at hedde Mads og fortæller os, at han og nogle andre står for arrangementet som er en promovering af det nye kulturhus. Et kulturhus som stadig er på tegnebrættet i forbindelse med en arkitekt-konkurrence i 2009. Ydermere fortæller han os, at vi blot skal slå os ned, hvis vi skulle have lyst til det. Der er også lidt mad og drikke, hvis man skulle have hang til sådant.

Vi takker ja og smider os, hvilket bevirker, at vi, lige midt i Kbh, sidder og nyder musik fra 30′erne, ser unge mennesker der kaster rundt med hinanden altimens de smiler så bredt at det smitter voldsomt og får os en super kop kaffe. Lige der slog det mig - Derfor kan jeg godt lide Kbh. Muligheden for den slags oplevelser. Muligheden for at møde den slags ildsjæle, som brænder så meget for udvikling af fællesskabsfølelse og mulighed for oplevelser udover det sædvanlige, at de lægger enormt mange kræfter, penge og arbejde i arrangementer lig dette. Ikke hermed sagt, at disse ildsjæle ikke findes i masser af andre danske byer - Men muligheden for at løbe på dem er immervæk større i en by med over en mio. indbyggere, end hvis jeg havde slået mig ned i Svendborg!

Så nu er der fyldt lidt pluspoint op på karmakontoen og jeg kan møde endnu en uge i normalitetens forrygende stilstand - En lille smule mere overskudsagtig!

P.S - Jeg kan ikke huske hvad vores borddame hed, men en stor tak skal lyde til hende. Hun kom og satte sig og var så naturlig, imødekommende og rar, at det også smittede. Det var forresten hende som havde lavet de store hængende dimser i alskens farver. Sammen fandt vi ud af, at det der bedst kunne beskrive hele oplevelsen var ordet “rart”.

P.P.S - Overvej lige hvor sej en ide det er, at der på alle bordene stod en lampe med et nummer på og gammeldags drejeskivetelefoner. Hvis man så ville danse med en, så lurede man bordnummeret og drejede det ind på telefonen, hvorefter telefonen på den udvalgtes bord ringede. Derefter kunne du så invitere op til dans! Jeg var imponeret!

P.P.P.S - Man kan lige her, helt uden for kontekst indskyde, at RATM aldrig nogensinde døde. Jeg har siddet og lyttet dette nummer af, da vi skal til at spille det og jeg skal ikke sige mig fri for at have en smule lyst til at rejse mig op, kaste en stol ud af vinduet og løbe ind og pisse på chefens skrivebord. Bare fordi!

Sådan!

Det er ganske få ting her i verden, jeg hader! Faktisk går jeg og fortæller folk, at jeg i det store hele er et menneske med en positiv livsanskuelse!

Men det ændrer ikke på det faktum, at nogle ting burde dø. På verdens mest langsomme og pinefulde måde. Vi snakker ikke “falden-om-af-hjerteslag-mens-man-knalder”. Niksen biksen, du! Vi snakker noget med, at man kommer gående ned af gaden og pludselig lander et kæmpe klaver ovenpå en - Men kun lige nok til, at man bliver lettere kvæstet og brækker begge ben! Dernæst skal man ligge der i et par dage, mens der langsomt går koldbrand i diverse lemmer, for så til sidst, at blive fundet af “Vild med dans” dommerne, som tager en med ind i studiet og pusler om en, indtil man dør i en sky af bruncreme og glitter i halsen!

Og hvad er så genstanden for min harme, spørger du. Jamen tak skal du have. Det skal jeg da inderligt gerne fortælle dig!

Post Danmark, det lille fedtede møgøre! Jeg erkender hermed, at jeg hader post Danmark. Jeg skal heller ikke holde mig for god til at hade den administrerende direktør i dette foretagende, Helge Israelsen, en god sjat. Manden er leder af en “virksomhed” som åbenlyst ikke gør deres arbejde på bedst mulig måde, hvorfor han må tage sin store del af skylden! Præcist hvad det er Post Danmark lider under, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Men jeg vil da gerne ganske kort, såfremt den gode Helge skulle få fedtet sine briller af og læse med her, give mit besyv med omkring mulige problemer ved hans lille hyggevirksomhed!

Primært - Post Danmark har overlevet sig selv. Måske er der i dagens DK ikke plads til et monopol-lignende monstrum af en virksomhed, som er alt for fedtet ind i tidligere tiders offentlige finanser! Nogenlunde samme problemstilling som man har set med DSB og TDC.

Sekundært - Tiden er løbet fra post i al sin enkelhed. Måske skal det afskaffes, for så at afløses af den lille listige elektronik-fætter, E-mailen. Eller telegrammer!

Tertiært - Alle ansatte hos Post Danmark er nogle irriterende, dovne, svedende, bebumsede abenumser!

Jeg skal ikke kunne sige, om et af ovenstående scenarier kunne være det rigtige, eller om vi er ude i, at det er et sammensurium af dem alle, samt måske endda flere!

Dog ved jeg, at jeg er über-træt af, at jeg i dag har været nødt til at ringe ned til min bankmand og fortælle ham, at det altså ikke er fordi jeg er utjekket, at jeg ikke har fået underskrevet de vigtige papirer han sendte til mig for mere end en uge siden - Men at det skyldes det faktum, at Post Danmark åbenbart ikke helt er blevet fortrolig med det dersens smarte system, hvor man på det nymodens internet kan melde flytning, ændring af postadresse OG skifte læge - Alt sammen på en gang. Hvad giver i mig også, med sådan et system. Så kan man jo slet ikke finde ud af det, når det ikke længere er påkrævet, at kunden går ned på posthuset, finder en flyttemappe, udfylder alle papirer, for så at betale Post Danmark for at sende brevet, med dertilhørende risiko for, at de nok får det smidt væk undervejs med postfærgen!

Ja tak, Post Danmark - Da i er de eneste aktører på markedet, som er nemt tilgængelige, så vil jeg da hjertens gerne lodses i løgene igen. Kan i måske sparke lidt hårdere denne gang!

P.S - Ovenstående kan måske være farvet af, at man havde en lille lykkelig campist, som havde fødselsdag i lørdags, og glad væltede hjem efter at have sat gear op til spillejob om aftenen - For at åbne postkassen og finde ud af, at der ikke var ét eneste fødselsdagskort! Mon man blev skuffet!?!

P.P.S - I dag har man så fået det næstbedste. En masse sms’er, hvori der står, at de farvestrålende kort er kommet tilbage til afsenderen. Mmmm, næsten lige så godt - Må jeg få kage til!