Uhhh

Gad vide hvornår man er tilfreds og lykkelig!

Altså, som jeg ser det, så er det blevet en nærmest gudgiven befaling, at vi søger lykken og fuldendtheden. Men hvad filan gør vi, såfremt vi en dag står med stodderen i hænderne. Altså stodderen som i lykken, ikke alle de andre stodder i måtte kende - Dem gider jeg ikke have i hænderne!

Er vi ude på den umulige mission, når vi søger lykken og fuldendtheden!?!

Og bliver den søgen og higen et substitut for reel glædesfølelse eller mangel på samme. Overbeviser vi os selv om, at det er i orden ikke at være lykkelig, så længe vi blot efterstræber lykken. Eller skal situationen anskues bagvendt - Obstruerer vi opnåelse af lykke, grundet den konstante søgen efter selvsamme udefinerbare tilstand.

Med fare for, at det skal gå filosofisk tramp i den, så kan jeg ikke undlade at overveje, om vi ender i ignorancens herlige sump. Argumentum ad ignoratiam - Groft oversat, en argumentation baseret på uvidenhed. Er det monstro det vi er ude i.

På mig virker det ikke som en logisk beslutning, at basere hele sit liv og levned på, at opnå en følelsesmæssig tilstand, som vi kun kender fra fablerne og andre folks fortællinger. Hvornår var du sidst lykkelig, og hvis du kan huske dette - Hvorledes føltes lykken?

Føltes den varm i mavsen, eller var det mere en kølende oplevelse. Ville du bruge resten af dit liv på at opnå samme følelse igen, eller føltes det som om, at intet kunne overgå oplevelsen. Hvis man kommer frem til det sidste, har man så spillet fallit? Har man så druknet sig selv, i sin egen succes, hvad angår realiseren af mål!

Er det en falliterklæring, at konstatere, at man i dette sekund ikke kan blive lykkeligere?

Og såfremt ovenstående kan besvares bekræftende, kommer vi så aldrig til at opnå den fuldendte lykkefølelse, fordi vi er bange for at spille fallit!

Jeg har ikke rigtigt gjort op med mig selv, hvad det præcise motiv med dette indlæg er/var. Om der er tale om oplæg til diskussion eller blot reflekterende tanker, må stå hen i det uvisse lidt endnu. Men føl dig endelig fri til at byde ind, skulle du have fået den trang.

Kan da også lige afsluttende konstatere, at jeg faktisk i disse dage render rundt, og er temmeligt glad i låget, så det er ikke fordi jeg har taget mine sortsyns-briller på, og indeværende indlæg er ingenlunde udtryk for opgivende attitude eller andet.

Måske blot en påmindelse til mig selv om, at det er farligt, at afskrive gode oplevelser med begrundelsen, at de ikke er perfekte.

Håber i har det som i vil have det. Og at i finder ud af, hvorledes i vil have det!

I morgen er der dømt eksamen i Konkurrence & Markedsføringsret.

 Det er et fantastisk fag, som jeg simpelthen er ved at brække mig over nu. Derfor hører jeg meget musik. Eller det vil sige - Normalt hører jeg altid musik, når jeg sidder og laver noget. Men lige i denne tid hører jeg endnu mere musik. Og i dag er jeg i let rocket humør.

Som nogle måske allerede vil vide, så har jeg en ret broget musiksmag, men en af de ting jeg altid har været en kæmpe tilhænger af, er sangskrivere med noget på hjerte. Elsker sange som udtrykker en bestemt holdning og/eller en undren over vort samfunds opbygning.

Dette er dog ikke ensbetydende med, at jeg lige om lidt hopper i den batik-farvede sparkedragt og fyrer op for den fede, for at fejre, at mennesket er frit og alt det gejl. På trods af min højskole-tid, så er jeg nok ikke synderligt rød i kanten. Selvom jeg må erkende, at tiden som den går, påvirker mit verdenssyn. Jeg lægger langt større vægt på empatien og medmenneskeligheden hos folk, end jeg tidligere gjorde.

Nå, det var et lille sidespor. Som sagt elsker jeg sangere/sangskrivere med noget på hjerte, desuagtet, at jeg måske ikke deler deres overbevisning. Mennesker der brænder for det de synger om fascinerer mig helt vildt. Elsker passionerede mennesker!

Derfor er dette også et af mine absolutte yndlingsnumre!

Mmmmm, dejligt er det, når Tom han hæser sig igennem det nummer. Men som ovenfor skrevet hører jeg lige i dag en del rock. Heriblandt System of a Down med forsangeren Serj Tankian. Både på grund af hans fantastiske stemme og kontrol over denne, samt ikke mindst de budskaber mange af deres sange portrætterer. Nemlig overskud til hinanden, nærvær og mindre fokus på økonomisk vinding i et fortravlet samfund. Årrh, der lød jeg lige rimeligt hippie-agtigt. Mon man kan være sådan indrettet, og så stadig passe ind på jura-studiet. Hmmm!

Men ikke desto mindre, så vil jeg lige præsentere jer for et par numre fra dette herlige band. Så kan i jo selv danne jer et indtryk. Synes i skal lytte lidt efter teksterne, og så ellers bare nyde Serj når han er allerbedst!

Spiders - En sang om frygten for regeringer rundt omkring i verden, som styrer deres borgere gennem overvågning

Sugar - USA og medieverdenen får sig en ordentlig en over næsen - Læg mærke til indledningen som siger det hele meget godt.

Prison song - Handler igen om regeringernes indblanding i herligheder såsom salg af narkotika, våben og forfejlede straffesystemer. 

Atwa - Atwa som begreb stammer fra seriemorderen Charles Manson, som brugte dette akronym for Air, Trees, Water, Animals samt All The Way Alive.

 Jeg erkender, at får man røde knopper af rock og guitarstøj, så får man måske ikke den samme oplevelse ud af det som jeg, men sådan er vi heldigvis så forskellige. Numrene her er for øvrigt fra deres første to albums, som jeg stadig den dag i dag kan få en lille smule kuldegysninger over. De efterfølgende udgivelser har ikke sagt mig helt så meget, desværre.

Håber i nyder regnvejret derude!

Jeg er jo for tiden eksamensramt.

Og det betyder, at natten i langt større grad bliver min bedste ven! Natten er perfekt til læsning. Der er fred og ro, telefonen forstyrrer ikke og alle andre fornuftige gøremål er foretaget. Med andre fornuftige gøremål foretaget, menes selvfølgelig den obligatoriske pseudorengøring og tøjvask, som blot har til formål at holde tingene i ave, indtil man er færdig med eksamensbøvlet. Og det er faktisk ikke altid lige let, for en som jeg, der faktisk, tro det eller ej, lider af allergi overfor rod og opvask!

Som i nok kan se, så er natten perfekt til læsning. Hvis det altså ikke var fordi, at man, så snart læsningen skal forestås, pludselig falder over en mio. interessante ting i den elskede ven, fjerneren! Lige nu er der for eksempel “Kongen af Queens”, hvilket er intet mindre end en fantastisk serie! Jeg kan også afsløre for jer, at Discovery sender fantastiske ting om natten. Igår var Bear Grylls(det hedder han faktisk) og jeg ude på savannen i Kenya. Bear lærte mig, hvordan jeg overlever, hvis jeg en dag farer vild, mens jeg er på safari!

Gad vide hvorfor Gud ikke udstyrede mig med en arbejdsmoral da han lavede mig.

P.S - Jeg er blevet helt vild med ham den hjemløse, der står nede ved Netto i Fiolstræde. Han er så livsbekræftende, og smiler vildt sejt til folk, når de køber et blad af ham. Hvis bare alle der solgte ting, var lidt mere som ham. Ikke anmasende, men blot tilstedeværende. De irriterende facere, der løber rundt ude på selve Fiolstræde kunne lære noget. Ved godt hvor mine 20 kr. går, i hvert fald!

P.P.S - Jeg er åbenbart i løbet af mandagen blevet en 14-årig pige. Det er det eneste der kan forklare, at jeg sidder og rocker til dette nummer!

Jeg spiller jo musik i det daglige!

Og da jeg spiller rock, så er jeg selvfølgelig enormt rocket! Kæder over det hele, massevis af tatoveringer og piercinger, i ved(Eller noget).

Derfor, er det også med stor skam i stemmen, at jeg må erkende, at min musiksmag ind imellem spiller mig et puds. Som nu for eksempel min nye tilbøjelighed. Hans navn er Paolo Nutini. Jeg har hørt ham tidligere, men har ikke på nogen måde været tilhænger af ham. Men har på det seneste, lyttet til nogle af de cover-versioner han laver.

Og jeg må erkende, at jeg synes det er helt vildt godt! For det første, har han en cool udstråling og for det andet, så elsker jeg når folk er introverte på en scene, på den der måde, hvor man stadig føler, at man inviteres med indenfor.

Det her nummer er et godt eksempel!

Verdens bedste junglebogs-sang!

Ahhhh, det var dejligt, ikke sandt!

Dette nummer er også enormt rart.

Justin, i akustisk udgave!

Og dette her

Rehab, i en fantastisk version!

Og så kan vi jo lige slutte af med et af hans egne

Jenny don’t be hasty

Og ja ja ja ja ja. Jeg ved det godt. Det er ikke rocket, men det skal det hele heller ikke være, blev der sagt!

Nu må jeg hellere få hørt mig noget rock med hår på brystet, så band-gutterne ikke griner af mig næste gang vi mødes!

Jeg besluttede mig for at gå i gang med eksamen pr. 24. januar i god tid.

Jaja, sikke da en dygtig dreng - 9 dage før. Men det kan i fisme glemme alt om, at jeg nogensinde skal gøre igen! Glad entrer jeg min akademiske boghandel, hilser på damen bag skranken og spørger om ikke hun kan lange mig et kompendium til det herlige fag “Konkurrence & Markedsføringsret”.

Dame bag skranke: “Nej”

 Mig: “Øhm, jeg ville gerne købe et kompendium i dette herlige fag”

Dame bag skranke: “Sådan et er slet ikke lavet, så det kan du ikke”

Mig: “Jamen jeg skal til eksamen i faget”

Dame bag skranke: “Det er jeg ked af, men jeg kan ikke hjælpe”

Mig: “Så skal jeg jo læse bøgerne i faget”

Dame bag skranke: “Det er jeg bange for, at du er nødt til”

Så smuttede jeg. Helt grådkvalt. Skyndte mig ud af døren, så damen ikke så mig med let bævende underlæbe og blanke øjne.

Nu sidder jeg her og overvejer, om jeg skal gå i gang med den labre røde bog, som på ingen måde tiltaler mig. Jeg har læst en side i den, og det var nok til mig. Kom til afsnittet, hvor hende, der har forestået redigeringen af den nye udgave fortalte mig, at hun havde valgt at bibeholde den nu afdøde Hr. Koktvedgaards særheder, såsom at skrive alle “ks”-lyde som “x”-lyde. Tillad mig at demonstrere.

 Det hedder ikke laks, men lax. Det hedder heller ikke heks, men hex. Eller plexigl… Nåh nej, men i ved hvad jeg mener!

Æhj, hvor jeg ikke gider. Men bortset fra det, så er livet jo en fantastisk størrelse. Positivt fokus indsættes her.

P.S - Damen i Akademisk boghandel var faktisk usandsynligt sød, så ikke et ondt ord skal lyde herfra! Hun gjorde hvad hun kunne!

Jeg har været ude og shoppe.

Skulle have et par nye trøjer og er nu kommet hjem med et par nye bukser, et par støvler, nyt halstørklæde, en ny taske og to par nye boxere.

Memo til mig selv. Tag en med lidt mindre spontanitet med næste gang der skal shoppes bluser!

Men jeg har tænkt på noget. Hvorfor er der næsten kun kvindelige bloggere!?! Jeg ved jo faktisk godt, at der også findes mandlige bloggere, men hvorfor er de fleste sjove og spidsfindige bloggere kvinder!

Sådan er det jo ikke ude i virkeligheden. Det ved vi alle. Jeg tror faktisk, at det er videnskabeligt bevist, at kvinder ikke er lige så sjove som mænd. Tag for eksempel standup-komikere. Der findes ikke en eneste sjov, kvindelig standup-komiker.

Så er det simpelthen fordi, at kvinder gør sig bedre på skrift. Og mon nogle ville tage det som en kompliment, hvis man fortalte dem, at de var bedre på skrift end sådan i virkeligheden!?!

Jeg tumler lidt videre med de her store torsdags-spørgsmål!

Jeg har været i Jylland i weekenden.

Det var en herlig tur, som inkluderede både blues-musik, tequila og en berømthed!

Hvad siger i så. Når jeg tager afsted til smilets by, så formår jeg fisme at få mest muligt ud af det! Men det der affødte dette indlæg var noget helt andet. En snak som ham vennen jeg besøgte i Århus og hans søster samt moi havde. Den foregik på en cafe i Århus. Cafe Englen!

Fantastisk sted. Men her sad vi så og snakkede, og pludselig kommer vi til at snakke om albuestød. Hvorfor får man ikke det mere, efter man er blevet voksen. Er det ikke underligt!?!

Måske er det fordi, man er blevet lidt mere hårdhudet. Jeg har hørt noget om baby’er og bløde pletter oppe i hovedet. Det kunne jo tænkes, at der også var bløde pletter på albuerne. Den forklaring godtager jeg, indtil der kommer andre forbi og giver den rigtige forklaring. Ellers så kan jeg jo ikke lave andet end at sidde og gruble!

Jeg fik forresten en engle-burger på denne hersens cafe. Det er verdens bedste burger. Intet mindre! Englene synger når man sætter tænderne i den! (Ej, okay. Det var plat).

Men den er drøngod. Og i behøver ikke engang kun have mine ord for det. Næææh nej, du. For vennen, søsteren og jeg - Det lyder som en gammel dansk film - sad længe og snakkede om hvad vi skulle have. Vi vidste jo alle tre, at engle-burgeren er djævelsk god(Endnu mere plat, i know), og derfor er det nærliggende at bestille den. Men når nu cafeen her laver så gode burgere, så kunne det jo også tænkes, at de andre ting på menukortet var super duper. Og hverken jeg eller folk i min omgangskreds er synderligt vilde med at gå glip af ting, så ham min ven bestilte en gang palermo-boller.

Lad mig blot sige det sådan. Det er stadig engle-burgeren som jeg smider penge efter, når jeg er derinde. Min glæde blev ikke mindre, da der på et tidspunkt kommer en mand ind, som snakker ret højlydt og med tydelig århusiansk accent. Han bestiller to engle-burgere hos damen bag disken. En til ham selv, og en til hende som han snakker i telefon med, som åbenbart er på vej derned.

Vil i SÅ tænke jer. Da han vender sig om, så er det skisme Finn Nørbygaard. Jaja, du! HAM! Det er det jeg altid har sagt. Finn, han er indbegrebet af god smag!

P.S - Finn så også virkeligt ud til at nyde sin burger. Og jeg har en lille smule ondt i nakken i dag, af at sidde og spænde for ikke at komme til at lure. Han sad lige ved siden af os. Jeg tror det var fordi vi så søde og rare ud!

Jeg var ude og drikke en kop the igår. Ikke nok med at jeg drak the, jeg gjorde det også med en svensker!

Det gik i regelen fint nok - Hygge over hele linien og sådan. Efter noget tid falder talen på børnetime. Dette affødes af, at jeg sidder og filosoferer over, om svenske børn mon fik serveret dansk børnetime med svensk speak, som vi fik det den anden vej rundt. Hertil var svaret nej, kan jeg fortælle jer!

Men jeg sidder og fortæller lidt om alle de svenske ting som jeg elskede som barn, og fortæller på et tidspunkt om herligheden “Redda Joppe” som jeg, os imellem, var hunderæd for i en del år. Og vil i tænke jer. Hun ved ikke hvad det er!?!?!

En svensker som ikke ved hvad sådan et svensk koryfæ er. Jeg var simpelthen så rystet, at jeg overvejede at drible afsted. Dog holdt jeg mig i skindet!

P.S - Min tidligere omtalte stime med, at få pigebørnene til at græde er åbenbart ikke sluttet! Der kan man bare se.