Uhhh

Her er præmien til Spitzen!

 Der var engang en hval der hed Vagn, og en snegl der hed Sten. Vagn og Sten var bedsteste venner, og de legede sammen hver dag. Det bedste Sten vidste var når Vagn sprøjtede helt vildt med vand!

 Men en dag ville Vagn ikke sprøjte med vand!

 Vagn havde det med ikke at være så glad, når den kolde vinter indtraf!

 Sten ville uhyggeligt gerne gøre Vagn glad igen, så han tænkte sig godt om, og gik så ud for at hente noget som kunne hjælpe med dette!

Sten dansede det bedste han havde lært, og det er fisme meget han har lært.  Mellem os, så er Sten nok den bedste dansesnegl, der nogensinde har levet!

Men lige lidt hjalp det. Vagn var stadig meget trist. Sten fik en ny idé, og gik igen ud efter noget. Vagn synes han var lidt længe væk, så han kaldte på ham. “Sten” kaldte han. Det gjorde blot Vagn endnu mere trist, for man kan ikke kalde ordentligt på en, som hedder Sten med kun ét e. Det er næsten umuligt! Men heldigvis kom Sten snart tilbage!

Sten havde taget noget med. Vagn tænkte “Gad vide, hvad det mon er som Sten har med”

Så hældte Sten masser af kildevand i Vagns sø! Masser af masser af kildevand!

Og så sprøjtede Vagn med vand, og Sten var glad og dansede løs hele natten sammen med Vagn! De levede derefter lykkeligt til deres dages ende!

P.S - Ingen hvaler eller snegle kom til skade under fremstillingen af denne tegneserie!

P.P.S - Tak til Steen, med to e’er, for hjælpen med paint. Steen er ophavsmanden til sneglen, da han er en kende bedre i paint end jeg kan bryste mig af!

Nu har jeg igen set reklamer. Lige nu faktisk!

Og manner, hvor er opfindsomheden bare ringe indenfor den branche!

Her er uddrag:

Utålelig Person 1 ”Jeg aner simpelthen (suuuuk) ikke hvad jeg skal give mine forældre.”

Utålelig person 2 “Du kan da give dem en blodtryksmåler - Det gør jeg da”

Utålelig speaker “Op mod en mio. danskere har forhøjet blodtryk!

 Hvad er dog det for en virkelig ringe slutning - Apropos ringe slutninger, Hr. Sveistrup!!

Jeg læste forleden i et blad, at en del mænd over 50 har problemer med potensen, men jeg har altså endnu ikke besluttet mig for, hvad jeg skal give min kære fader!

Jeg har siddet og luret lidt fjerner i dag!

Mest for at pleje en let hovedpine, forårsaget af alkohol igår, men også fordi det er lørdag og jeg kan! Her røg jeg så hovedkulds ind i et par reklamer - Hvilket faktisk er usandsynligt svært at undgå. Jeg prøvede ellers!

Men hvorom alting er, så sad jeg og lurede lidt reklamer. Pludselig kommer der en reklame frem, omkring opvaskemiddel til opvaskemaskiner. Min første tanke er, at jeg, når jeg engang bliver rig, voksen og moden, skal have mig en sådan vidundermaskine.

Min anden tanke er, at når den tid om mange år kommer, gad vide hvad den herlige opvaskemiddels-industri så har fundet på. For tingene er ikke som de var, i de gode gamle dage!

Da jeg var lille, der var det HELT vildt, om noget var 2 i 1. “Jamen jamen, det er jo forunderligt, hvad man kan nu om dage” sad vi alle sammen og sagde foran fjerneren.

I dag er det fisme ikke nok. Nu hedder tingene som minimum 5 i 1. Hvad de 5 ting er, er åbenbart ikke nødvendigt at informere os forbrugere om. Hvis der er 5 ting i en lille tabletdims, så må det bare være godt og det står ikke til diskussion.

Her er det så at jeg tænker, at når jeg engang bliver rig, så er jeg vel nødt til at gå ud og købe 341 i 1 tabletter til min maskine. Intet mindre kan da gøre det!

P.S - Hvis der sidder nogle opvaskemaskinemiddels-producenter derude, og synes at markedet er stagneret en smule, så bare giv mig et kald! Jeg har en fabelagtig idé til, hvorledes i genvinder tabte markedsandele. Vil selvfølgelig ikke røbe det hele her, men det involverer min nye 1001 i 1 tablet, fyldt med alle mulige ting som vand, luft osv! Det bliver et hit, så skynd jer at skrive til mig!

Jeg kan jo ikke skjule, at musik betyder en stor del for mig.

Måske bunder det også i, at folk der selv spiller musik, får en lidt anden tilgang til det at lytte. Mange vil nok karakterisere denne tilgang, som værende en anelse snobbet, og det vil jeg da egentlig nok være tilbøjelig til at give dem ret i.

 Men ikke desto mindre, så er der et eller andet i vejen med mig for tiden. Jeg er gået i stykker tror jeg!

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke bryder mig om det danske band Nephew. Synes deres plagiering af Depeche Mode er så åbenlys, at det ikke burde være tilladt, uden at kollidere med diverse trademark-rettigheder. Derudover undrer det mig også, at danskerne først får øjnene op for bandet, når forsangeren har ageret sjov mand i tv, men det er en anden sag!

Jeg kan heller ikke så godt lide L.O.C. Ikke fordi jeg som sådan har noget imod manden, men rap-musik er ikke rigtigt min metier.

Hvorfor FILAN kan jeg så lide det nummer her!?!?!

http://www.youtube.com/watch?v=gdAdRrx0-IQ

Det giver ABSOLUT ingen mening. Det er lige så underligt, som at jeg forleden fandt ud af, at jeg er stor tilhænger af drinken Ginger Ale & Vodka. Jeg kan ellers hverken lide vodka eller ginger ale!

Så kan man tænke lidt over det.

I dag er det mig-lørdag!

Jeg skal intet, udover hvad mig vil. Og mig vil vist nok slappe af på sofaen. Det har intet med tømmermændene at gøre. De er næsten væk. Men kender i mon ikke de dage, hvor mig bare er så meget vigtigere end alle andre!?!

Jeg kender de dage, og tadaaa - Today is one of them.

“Vil du have noget slik?”

“Vil JEG have noget slik?”

 Indrøm det nu bare. I ved godt, hvad der klinger bedst i jeres øren små! Nogle gange er det i orden, at der tænkes på mig, mig og mere mig.

Hvem henter forresten cola til mig i kiosken?

Har du nogensinde hørt om verdens bedste og sejeste person!?!

Nej, siger du. Jamen så er det da heldigt, at du er kommet herind omkring. Jeg har nemlig besluttet mig for, af helt egen og fri vilje, at forfatte et indlæg om denne. Navnet er Mermaid, Spacemermaid!

Hun er den sejeste jeg kender. Nogle ville måske tro, at hun er en superhelt, men det er hun slet ikke. Hun er en helt almindelig person, som så bare er drønsej. Jeg ved ikke helt om hun kan flyve, men det skulle ikke undre mig. Hun har også udgivet en bog. Hvad giver du mig! Det er ikke mange, der får lov til den slags ting!

Derudover er hun god til at sige som dyr, hun har en diktafon, hun har en diktafon, hun har en diktafon, hun tænker med maven og hun har en ret så sjov blog. Den synes jeg faktisk at du skal læse lidt i, hvis du ikke har gjort det endnu. Sæt i gang!

P.S - Velkommen til EL, 4 år mere på tinge. Det regnede jeg selvfølgelig også med!

Blev lige spurgt, på den herlige Maria B’s blog, hvorfor jeg fascineres så meget af diktafonen.

 Og det skal jeg da gerne løfte sløret for. Som jeg også påpegede, så bunder det nok i nogle barndomsting(Hvad gør egentlig ikke det!?!)

 Men jeg mindes nogle af mine lykkeligste stunder som lille purk, når jeg sad med den der røde telefon, som var blevet pensioneret, fordi den ikke længere passede sammen med nyindkøbt sofa, eller hvad ved jeg. Den havde jeg så fået. Eller min lillebroder og jeg havde nok fået den, men det var mest min!

I guder hvor kunne man sidde lang tid, og lege kontor med denne her telefon. Eller snakke med bedsteforældrene som man savnede lidt, efter sidste bondegårsferie. Eller man kunne ringe til vennerne ovre fra børnehaven og høre om de ville lege.

Alle de ting kunne min røde telefon. Min fascination af elektroniske dimser stopper dog ikke der. For da vi blev en kende ældre, så husker jeg, hvorledes min storesøster og jeg, sad med fjæset helt nede i den hersens båndoptager, og hørte historier om ræven Vuk, troldepus eller noget helt tredje. Hvis det var rigtigt fancy, så havde man en bog der fulgte med, og i denne skulle man bladre når man hørte en pling’ende lyd. Bøgerne blev sjovt nok hurtigere væk end båndene, eller også kendte vi efterhånden bare historierne så godt, at bøgerne blev overflødige.

 Hvorom alting er, så mindes jeg i hvert fald maaaange timer med historiefortælling, direkte fra denne lille vidunderboks!

Nu skulle man jo ikke tro, at der var behov for mere morskab i sådan en fætter, men den indeholdte endnu en fantastisk funktion. Hvis man trykkede på knappen med den røde bolle OG play-knappen samtidigt, så blev båndoptageren til en lille magisk maskine der kunne opfange hvad man sagde. Jeg lover jer for, at da min søster og jeg fandt ud af det, så blev der ellers råindspillet ting og sager. Vi har lavet talkshows, Melodi Grand Prix, fodboldkampe og alskens andet snas! Det var ganske fantastisk, at sidde og helt selv kunne bestemme hvad der skulle på de hersens bånd. En enkelt gang eller to, har jeg også haft mine små fingre i maskinen uden søsters hjælp, og der måtte Vuk-historien vist nok lade livet, så efter det blev den gemt inde på hendes værelse!

Hvilket leder mig frem til i dag. Mon ikke det er derfor, jeg så gerne vil have min helt egen maskine, jeg kan lave alle mulige herlige ting med. Indspille lige præcis hvad jeg føler for, uden at skulle dele med nogen og uden at skulle bekymre mig om, hvad der er på de bånd jeg skråler sange ind på! Det tror jeg da ret beset er grunden!

P.S - Der er også et eller andet sejt over de små dimser, man bare lige hiver op af lommen og så siger: “Husk at købe mælk og slik” [Klik] - Totalt voksenagtigt altså!

Jeg har været ude og handle ind i dag. Det var ikke skide smart disponeret af mig, da jeg som udgangspunkt hader supermarkeder om lørdagen!

 Det glemmer jeg åbenbart i løbet af ugen, så her stod jeg endnu en lørdag i min Føtex, klar til at lægge arm med pensionisterne, småbørnsfamilierne og dem i joggingtøj om letmælk og oksekød!

Men det var egentlig slet ikke det jeg lige ville skrive om. Det jeg derimod ville tage fat på, var noget helt andet. Min Føtex ligger i et smart center, og med sådan et center følger alskens herligheder af forskellige butikker og spisesteder. Spisestederne er nu egentlig ikke rigtige spisesteder, men derimod bare pizzating a la bistro!

Og her så jeg så en mand i dag! En mand som sad og spiste et eller andet. Helt alene. Jeg synes han så frygteligt trist ud, og da jeg gik forbi med mine fyldte poser fik jeg en hel knude i maven. I virkeligheden kunne denne her mand jo være verdens lykkeligste mand. Det har jeg ingen forudsætninger for at udtale mig om, men jeg synes bare han så SÅ trist ud, at jeg lige på stedet besluttede mig for at han nok havde et dårligt liv, at konen måske engang var skredet med børnene, at han derpå havde haft svært ved at gøre sit job ordentligt for til sidst at blive fyret. Nu sad han så her i denne bistro-ting og tænkte på hvor frygteligt hans liv havde formet sig. Og jeg gik forbi, og kunne med det samme se det.

 Nu sidder jeg så hjemme i min stue og spiser en clementin og tænker på denne her stakkels mand. Og jeg må nok indrømme, at jeg har en tendens til denne slags ting. Når jeg ser alkoholikerne på bænken, eller narkomanerne foran Maria Kirken, så får jeg det ikke på helt samme måde. Spørg mig ikke hvorfor, men engang imellem støder jeg på folk som denne mand, og så bliver jeg trist helt ind i maven. Ikke fordi han nødvendigvis er ulykkelig, men fordi jeg synes han så ulykkelig ud. Spørgsmålet er, om ikke min empati mon kunne bruges bedre andre steder. Det må jeg lige overveje. Og så måske spise en clementin mere!

 P.S - Valgplakater skal bare skride af h til. Nøøøj, hvor er jeg træt af, at glo på alle mulige ansigter. Jeg NÆGTER simpelthen at tro på, at de gør nogen forskel. Det er bare sådan en politiker-eufori ting. Alle ved godt, at det ikke hjælper en dyt, men de andre gør det jo, og så er vi også nødt til det! Adr badr!

Kender i de dage, hvor alting bare kører på skinner. 

Ja, hører jeg fra jer(Og stemmerne i mit hovede er den gode slags. De fortæller mig, at jeg er sød og rar og skal købe slik når jeg nu står i fakta-køen og venter. De har også lovet mig en diktafon!), og denne konsensus omkring verdens underlighed er mig en større og større gåde.

 Vi har travlt med at udvikle brintbomber, nedbringe et CO2-udslip som vi helt seriøst mener har den afgørende indflydelse på en natur der har bibragt os mere end tre istide, for blot at nævne en smule og derudover kurere ALLE sygdomme. Jeg skal på ingen måde negligere sygdomme og fænomenet som sådan. Det er frygteligt at være syg, og såfremt sygdommen skulle vise sig at være alvorlig, så er det da endnu mere frygteligt!

Men når nu vi besidder denne trang til at søge løsninger på alle verdens problemstillinger, hvorfor affinder vi os så stadigt med dårligt humør, dårlige dage og ked-af-dethed i al almindelighed!?! Hvorfor har vi ikke for længst afskaffet det pjat. Hvordan det skal gøres har jeg ingen anelse om, og nu sidder du måske og tænker at jeg da ikke kan tillade mig at brokke mig hvis ikke jeg kan videreformidle konstruktive løsningsforslag. Her tager du grusomt fejl, hvem end du er! Er det forresten dig, mor!?!

Selvom jeg ikke kan løse AIDS-epidemien der hærger i Afrika, så vil jeg dog stadig mene, at jeg kan tillade mig at synes, at det er en rimeligt irriterende faktor i verden i dag! Løsningsforslag er ikke den eneste adgangsbillet til at brokke sig. Det er derimod utilfredshed, og jeg er utilfreds med, at alting ikke bare kører på skinner - At verden ikke efterhånden er ved at være perfekt, når vi har haft så mange år til at øve os på at gøre den det. Det giver da ikke nogen mening, at vi bruger så lang tid på langt mindre vigtige ting, når vi vel alle kan blive enige om, at alting ville være perfekt, hvis alle mennesker i hele verden havde det godt. Mon der sidder nogen der ikke er enige i denne filosofi?

Nej, vel! Det tænkte jeg nok. Hvem ønsker ikke at alle i verden får det perfekt, og at det liv de lige præcis ønsker sig dumper ned i skødet på dem! Såfremt dette skete, så ville alle verdens problemer jo også være løst. Ingen ønsker at blive udsat for sygdomme og overgreb, men da alle har fået et perfekt liv, så vil dette jo ikke ske. Jeg synes personligt er denne idé er super god, og jeg glæder mig til vi samles om at udvikle en lykkelig-pille, som alle vi mennesker drøner i hovedet på en gang og derefter lever lykkeligt til vore dages ende! Og det tæller ikke med de pseudoting vi har på markedet i dag, som måske nok kaldes lykkepiller, men i virkeligheden ikke er andet end et substitut for kroppens manglende evne til at producere endorfiner eller i værste fald blot bedøver mavens signaler. Maven er den vigtigste indikator i forhold til eksempelvis mine dispositioner i livet. Engang imellem glemmer jeg hvor tit maven har ret(Faktik hver eneste gang, men den skal ikke tro at den er noget, den mavse der!), og når jeg glemmer det, så foretager jeg mig enormt rationelle og voksne beslutninger som godt kan se usandsynligt rare og fornuftige ud, men ikke altid er det.

Så min udgangsbøn for i dag må være, at vi altså godt kunne se at samle kræfterne omkring at lykkeliggøre hverdagen for alle mennesker, i stedet for at lade ligegyldige kriterier, såsom etnicitet, geografi, hudfarve og personlig overbevisning afgøre, hvem vi synes fortjener lykke og liv!

P.S - Ovenstående indlæg kan godt være farvet af en dag hvor jeg har siddet og filosoferet over hvor lang tid vi mennesker bruger på ligegyldigt fnidderfnadder, og glemmer vigtige ting som lykkefølelse i maven samt et forestående valg, som for mig at se, omhandler kandidater der søger at fremmedgøre sig mest muligt fra alle os andre, og i stedet for at optimere processerne i DK hellere vil pege fingre og råbe bussemænd efter hinanden. Hvorfor dog arbejde for bedre forhold for pensionister, når man kan beskylde modparten for at være idiot i stedet! Det er jo, desværre, et mere effektivt virkemiddel i debatten!

P.P.S - Overvej lige hvor fantastisk det er, at man sidder her i lille DK og diskuterer folketingsvalg. Lille DK som er en del af Europa som er en del af den vestlige verden som er en del af denne planet som er en del af dette solsystem som er en del af dette univers som (måske) er en del af en masse andre universer som som som…