Mon jeg er ved at blive en tudekælling!?!
30 10 2007Jeg har endnu en hemmelighed, som så lige om lidt ikke er en hemmelighed!
Normalt har jeg ret svært ved tårer sådan. Jeg synes tit det er ubehageligt når andre folk græder - I hvert fald folk jeg ikke kender sådan godt. Nåh ja, hvis det er folk jeg kender godt, synes jeg også tit det er noget bøvl, men det er mest fordi at gråd som oftest involverer at folk er kede af det.
Af en eller anden grund, eller måske netop ovenstående, så græder jeg ikke særligt tit. Jeg kan faktisk slet ikke huske hvornår jeg sidst fældede nogle tårer.
MEN! Igår sad jeg så, ganske uforvarende, og så Go’ Aften DK, med gode gamle Hans, den slubbert. Hans og jeg hygger, det hele kører på skinner. Lige pludselig præsenterer han så Etta Cameron, da hun skal interviewes omkring hendes nye bog - Her kører tingene stadigt på skinner for mig. Etta er jo også en glad dame der bare siger fæææm og sådan.
Men da så interviewet går i gang, så viser det sig, at der er andre sider til Etta. En historie omkring vold, barsk opvækst og så videre - Ting der normalt ikke bider på mig. Men her sidder denne aldrende dame, og taler om tilgivelse, kærlighed til folk samt masser af andre ting og lige der slår det mig. Jeg sidder skisme med en klump i halsen og let våde øjne. Nåååh ja, det konstituerer måske ikke som rigtigt gråd, men det er det tætteste jeg har været på meget, meget længe. Da diverse eks’er og jeg stoppede, da græd jeg ikke. Sidste gang jeg baldrede min tå mod sofabordet græd jeg ikke. Når jeg ser folk blive slagtet i fremmede lande i tv-avisen så slubrer jeg lystigt videre i kaffen.
Men lige præcis igår, da blev jeg skisme helt rørt. Spørgsmålet er så, om jeg er ved at blive en tudetøs eller voksen og moden. Min moder vil nok forsværge det sidste, men hvem ved. En dag kommer turen vel også til mig!
Jeg kan egentlig helt godt lide Etta Cameron!
Kategorier : Løjer der ikke passer ind andre steder!



